I dag er vores energisystem bygget op i siloer. El for sig, gas for sig, varme for sig. Men nu taler man om at omstille til et nyt og forbedret energisystem med mere samarbejde og integration mellem de forskellige forsyningsbrancher.

Det er blandt andet en konsekvens af, at vi har et mål om at blive CO2-neutrale i 2050, hvorfor fremtidens energisystem bliver baseret langt mere på vind- og solenergi end tidligere. Det stiller krav om, at systemet skal være mere fleksibelt og i stand til at tilpasse sig vejrets luner. Det nye system betegnes smart energi.

”Smart energi handler om, at vi samfundsmæssigt får løst opgaven med at blive CO2-neutrale mest effektivt. Og det gør vi ved, at de forskellige energiinfrastrukturer samarbejder og bruger hinanden bedst muligt,” siger Jesper Koch, der er analysechef i Grøn Energi, en tænketank etableret af Dansk Fjernvarme.

Ifølge analysechefen skal smart energi ikke forveksles med det nærtbeslægtede begreb smart grid, som handler om at give forbrugerne intelligente elmålere, så de kan agere efter svingende elpriser. Smart energi er den mere komplekse idé om at integrere hele forsyningsbranchen.

Bedre udnyttelse af energien

En af ambitionerne med smart energi er bedre udnyttelse af den overskudsenergi, vi får fra sol- og vindenergi.

”Når vi eksempelvis producerer masser af vindenergi, og prisen dermed er lav, kan det måske bedre betale sig at sende overskudsstrømmen over til varmenettet, som kan bruge den billige strøm til at varme vandtanke op,” siger Jesper Koch.

”Både varmenettet og gasnettet har lagerfunktioner, som kan indeholde enorme mængder energi. Næste skridt handler om at samarbejde og indrette systemet på en måde, så det kan fungere effektivt.”

Også et spørgsmål om kroner og ører

For forsyningsvirksomheder, kommuner og andre aktører, som skal stå for omstillingen, skal det selvfølgelig kunne betale sig. Den grønne omstilling skal også være økonomisk bæredygtig.

”Vi har alle forudsætningerne for at etablere smart energi. Digitaliseringen har gjort, at vi kan måle realtidsdata, gemme store datamængder og forudsige udviklingen. Derfor er den største barriere lige nu politisk,” siger Jesper Koch, der er glad for, at elvarmeafgiften nu bliver sænket, så det kan betale sig for varmesektoren at bruge strøm til opvarmning.

”Næste skridt er at gøre eltariffer mere dynamiske, så de motiverer til at bruge mere strøm i vores store varmepumper, når strømmen er ægte grøn,” siger han.

Analysechefen opfordrer politikere og beslutningstagere til at gå mere målrettet efter en omstilling til smart energi. Ikke mindst fordi forbrugerne ønsker det.

”Der er meget fokus på klimaet, og rigtig mange danskere er optaget af det. Der er et ønske om at blive grønne, og her spiller smart energi en væsentlig rolle. Den grønne omstilling og smart energi kræver investeringer på kort sigt, men på lang sigt vil det give både klimamæssige og økonomiske gevinster,” siger Jesper Koch.