Af Troels Garde Rasmussen, vicekontorchef i KL´s Teknik og Miljø, projektejer for KL´s Smart City Forum

Det er en udvikling, som drives af både civilsamfund, erhvervsliv og det offentlige – herunder både stat, regioner og kommuner. Og samarbejdet mellem alle parter er helt afgørende for graden af fremdrift og succes.

Kommunerne samarbejder på kryds og tværs

Kommunerne er en helt central aktør i udviklingen af Smart City. Det skyldes både kommunernes tætte og daglige kontakt med borgere og virksomheder. Men det hænger selvsagt også sammen med kommunernes ansvar for hele teknik- og miljøområdet i byerne og det åbne land: Byrum, veje, trafik, vand, affald osv.

Det er medvirkende til, at KL i 2017 oprettede det fælleskommunale Smart City Forum som er en del af den fælleskommunale digitale handlingsplan. Initiativet koordineres tæt med det parallelle Smart City-partnerskab ml. Erhvervsministeriet, Danske Regioner og KL. Det fælleskommunale initiativ har nu været i gang i godt et år – og det giver god mening at gøre status over de muligheder og udfordringer, vi ser.

Kommunerne deler deres erfaringer

For det første står det klart for os, at der er en mængde gode initiativer i gang. Kommunerne samarbejder på kryds og tværs med store og små firmaer, uddannelsesinstitutioner, unge udviklere osv. Den nye viden, der kommer ud af det udveksles i forskellige netværk. Kommunerne deler også deres erfaringer med private firmaer og borgerne. Der sker både lokalt og via KL´s initiativer, f.eks. har vi etableret Smart City Danmarkskortet.

I den fase vi er i nu, afprøves tingene i det små. Nok også for ikke at ende i det IT-morads, som nogle stort anlagte statslige IT-systemer er endt i det sidst årti. Det er hos nogle kommuner en naturlig skepsis overfor de større virksomheders push for skalering. For den enkelte kommune kan der være andre veje, der p.t. giver mere merværdi for borgerne.

Fra prototyper til standardiserede løsninger

For det andet er både leverandører og kommuner i dag nået til et niveau, hvor man kan tage skridtet fra prototyper til mere standardiserede løsninger – med en hastig udvikling i de kommende år. Vi står imidlertid samtidigt midt i en standardiseringsudfordring. F.eks. er der vindretningsmålere, hvor en sensor har skalaen 0-100 og en anden skalaen 0-360. Der er altså behov for standardisering af både data og dataopbevaringen.

I KL oplever vi derfor en kommunal efterlysning efter en fælleskommunal rammearkitektur for Internet of Things (IoT). Altså en national arkitektur, der gør det mere enkelt at arbejde standardiseret med smart city-løsninger. Det har vi haft rigtig gode erfaringer med indenfor en lang række andre fagområder. Og den fælleskommunale rammearkitektur er bredt anerkendt. Men den kræver en fælleskommunal investering, som der skal være en tilstrækkelig god business-case i. Der er selvsagt også et større standardiseringsbehov indenfor hele Smart City-sektoren – hvor der er behov for at både erhvervslivet og staten kommer mere på banen.

Formål - middel - perspektiv

For det tredje er der i kommunerne en stigende opmærksomhed på, at også Smart City kræver politisk retning og ejerskab. Begejstringen over teknologispring, wifi, kunstig intelligens, blockchain osv. skal sættes ind i et formål-middel-perspektiv. Og den seneste tids blæst om bl.a. Cambridge Analytica viser også, at en demokratisk proces og gennemskuelighed er helt afgørende. Smart City er dermed ikke kun en anliggende for kommunalpolitikere, men også for Folketinget. Vi har i Danmark mulighed for at udvikle Smart City ud fra europæiske idealer om individ, ret og demokrati. Men det kræver at lovgivningen følger med udviklingen – og ikke halser bagefter.

»Byer er formodentlig det mest komplekse område inden for Internet of Things, fordi der er tale om åbne miljøer, hvor en uendelig række faktorer spiller ind. Det er meget nemmere at udvikle Industri 4.0-løsninger til lukkede produktionsmiljøer". Det mener Martin Brynskov, lektor i informationsvidenskab ved Aarhus Universitet med fokus på smart cities. Det skal ikke få os til at miste modet. Men det understreger behovet for vores nuværende fokus: Samarbejde og vidensdeling, standardisering og politisk ejerskab. Den opgave ser vi frem til at løfte med alle parter indenfor sektoren.