Smart City handler om at bruge de teknologiske muligheder til at håndtere de udfordringer, der følger med tidens kraftige udvikling i byområderne.

”For Smart City er eksempelvis klimahåndtering og trafikstyring i vores stadigt voksende byer vigtige temaer. Det er store samfundsmæssige udfordringer, hvor teknologien kan hjælpe. Når systemerne og de mange data, som vi har adgang til, spiller sammen, er der mulighed for at kunne modellere og vurdere forskellige udviklingsscenarier”, siger Nils Bo Wille-Jørgensen, der er præsident i Geoforum.

I et GIS kan mange forskellige parametre, f.eks. oplysninger om veje, bygninger, vegetation og undergrund, sammenstilles og integreres.

Lokation, lokation, lokation

GIS er et system, der kan registrere, modellere, lagre, manipulere, analysere og præsentere geografisk refererede data (geodata) f.eks. kloaknet, ledningsnet, forurening, naturforhold og klimaforhold. I et GIS kan alle informationer samles og analyseres.

”Smarte byer registrerer data, der både kan præsenteres og analyseres. Langt de fleste data er stedbestemte, og håndteringen af den geografiske dimension vil derfor være altafgørende for at skabe værdi”, fastslår Nils Bo Wille-Jørgensen.

GIS kombinerer data og viden

”Et væsentligt element i Smart City-tankegangen er, at alle data skal kunne anvendes på tværs af systemer, forvaltningsområder og fagligheder. For at etablere det skal der sikres en solid digital infrastruktur,” siger Nils Bo Wille-Jørgensen og fortsætter:

”Man skal kunne sige ’nu er jeg her’ og så hente data fra mange forskellige kilder. På den måde søger man i GIS via kortet – hvad gælder her på det pågældende sted eller i et givent område - frem for at søge via tekst. At man kan kombinere data, er helt afgørende.”

Fælles datagrundlag faciliterer samskabelse

Netop det, at man i et GIS kan kombinere datakilder relateret til fysiske steder, gør det til en stærk platform for samskabelse f.eks. ved udviklingen af nye byområder og projekter.

“Når alle interessenter, fra myndigheder til virksomheder og borgere, har et fælles digitalt datagrundlag, så er det noget lettere at sikre, at alle har en forståelse for forudsætningerne i et projekt. Og når man samtidigt kan bruge data visualisering på et kort eller i en 3D-model af byen, bliver GIS den platform, man sammen kan skabe projektet ud fra,” siger Nils Bo Wille-Jørgensen og tilføjer:

“Lidt populært sagt kan man opfatte et GIS som den digitale repræsentation af den fysiske by, hvor man har mulighederne for, sammen med alle interessenter, at prøve forskellige scenarier for et design af, før man bygger det i den fysiske virkelighed. Den gode løsning opstår måske under en borgerhøring, hvor de, der har det lokale kendskab, kommer med et forslag, der med det samme kan prøves af i den digitale model.”

Standardisering og struktur

I GIS-sammenhæng er Danmark langt fremme med standarder for, hvordan man udveksler data. Der er protokoller og strukturer for, hvordan man tilgår data standardiseret, så systemerne kan snakke sammen.

”Der er mere end tusind fællesoffentlige geografiske datasæt omhandlende miljø, planlægning, støj, ledninger, regnvand, affald og befolkningen, som man har adgang til, når man starter projekter i offentlige forvaltninger. Vi har opbygget en infrastruktur, der kan alt det, fordi der er blevet investeret i det fra offentlig side, og infrastrukturen bygger på faste regler og standardiserede tilgange. Det er et rigtig godt udgangspunkt for at skabe endnu mere værdi. For med nye Smart City-elementer såsom IoT, sensor-data og endnu bedre navigationssystemer er man i gang med standardisering, så de data kan bruges på tværs,” perspektiverer Nils Bo Wille-Jørgensen.