• Atkins
  • GreenTrapOnline
  • Intertisement
Anders Hald Simonsen, Team Leader, Risk Management, Atkins

Hvordan kan førerløse køretøjer fremme Smart Cities?

Der er en åbenlys mulighed for at intelligente, selvkørende køretøjer kan indgå som et vigtigt, integreret element i Smart Cities. Udover at frigøre tid for dem, der skal transporteres, kan køretøjet også udvikles til at levere meget større værdi og add-on services til brugerne i den tid, der frigøres – det behøver ikke kun være et transportmiddel. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser her.

 

Er det svært at få projekter med førerløse køretøjer godkendt i Danmark?

Lovgivningen på området er stadig forholdsvis ny og de første projekter er på vej igennem godkendelsesprocessen. Der er en del forskellige aktører involveret, bl.a. en uafhængig assessor, politiet, Vejdirektoratet, Færdselsstyrelsen samt transport-, bygnings-, og boligministeren. Det er klart, at det tager noget tid og stiller nogle krav til ansøger. Når de første projekter er kørt igennem processen, og busserne faktisk beviser deres værd ude på vejene, er jeg overbevist om, at det bliver betydelig hurtigere og billigere at få nye projekter sat i drift. Både fordi vi får driftskilometre som dokumentation for sikkerheden, og fordi alle aktører kan optimere deres indsats.

 

Hvad anser du som den største kommunale udfordring i forhold til at få selvkørende køretøjer ud på vejene?

Der er kæmpestore muligheder for den kommunale sektor i at servicere deres borgere bedre og billigere med selvkørende køretøjer. Lige nu er den største udfordring nok at skulle igennem godkendelsesprocessen med en uafhængig assessor og myndighedsgodkendelse. Det kræver nogle kompetencer inden for f.eks. risikostyring og -analyse, som alle kommuner ikke nødvendigvis ligger inde med selv. På sigt er jeg sikker på, at lovgivningen bliver mere smidig. Lige nu har vi en lidt striks lovgivning, men når først sikkerheden begynder at blive bevist gennem de første ruter, tror jeg lovgiverne vil gøre det meget enklere at få sat f.eks. en selvkørende bus i drift.

Thomas Filyo, Chief Technology Officer, GreenTrapOnline

Hvorfor tror du, at sensorer til at detektere bevægelse er blevet så udbredt i Smart City løsninger?

Overblik! Ingen ved hvor mange rotter, der er i DK. Antallet af anmeldelser ekstrapoleres til at fortælle noget om mængden, men der er mange fejlkilder på anmeldelserne, der bl.a. er afhængig af tilgængeligheden i anmeldesystemet og mediernes fokus (jo mere ”hype” om rotter, desto flere anmeldelser).

Mange virksomheder skal overfor nationale kontrolenheder og internationale kunder dokumentere tilstedeværelsen af gnavere - eller endnu bedre - fraværet. Når detektionen sker øjeblikkeligt, kan omkostningstunge konsekvenser minimeres.

 

Hvad er muligheder ved intelligente rottefælder udover at detektere og dræbe rotter?

Alle registreringer indsamles som ’flad’ data, men det er afgørende, hvordan den anvendes. En systematiseret indsamling giver mulighed for prognoser og analyser.

Med kunstig intelligens, AI, kan vi bruge data fra de sidste 10 år og afdække mønstre, som vi ellers ikke kunne påvise på anden vis. Det kan lede os i retning af bedre bekæmpelse.

 

Der er meget tale om standardisering ift. Smart City, hvordan ser du på denne udfordring?

At finde en standard for datakommunikation bliver en kompleks opgave. Fælles for alle radiobaserede teknologier er, at de deler det samme transportmedie - luften. I de enkelte frekvensbånd er båndbredden ikke uendelig. Vi kender eksemplet, når mobilnettet går ned, hvis mange telefoner anvendes ét sted.

Vi forventer, at der kan blive så meget trafik på de mest anvendte frekvenser, at det kan blive udfordring at få data transmitteret sikkert. Oven i udfordringen med at få etableret tilstrækkelige netværk, kommer hele diskussionen om data. Hvem ejer data? Hvem må få adgang til data? Er data følsomt?

Kim Bleshøy Nielsen, Direktør & Partner, Intertisement

Hvordan kan kommunerne arbejde mere strategisk med digitale værktøjer til udvikling af byen?

Visuelle eksempler og tidlig borgerinddragelse bliver vigtige end nogensinde før. Vi skal flytte vores inspiration fra skrivebordet og ud i virkeligheden, arbejde med borgerne og se den levende kontekst. Kommunerne skal skabe bedre indsigt og forståelse - både for de områder, der involverer borgernes dagligdag, men også de skjulte installationer, som sikrer mod regnskyl m.m. Dette gælder både for ekstern og intern kommunikation.

Hvordan kan interaktiv teknologi skabe en bedre borgerinddragelse i byudviklingen?

Kommunerne har mulighed for at inddrage borgerne tidligere. Vi kan i dag arbejde mere direkte med borgerne og deres behov. Appløsninger, med brug af Augmented Reality (AR), kan tilbyde borgerne en legende og visuel platform, med høj præcision og naturtro gengivelser. Spørgsmål og uddybende informationer kan håndteres, med understøttende visuelle eksempler eller animationer.

Hvilke barrierer oplever du står i vejen for, at Augmented Reality bliver mere udbredt ved byudvikling?

De tekniske udfordringer er i dag meget begrænsede. En kraftig udvikling på området har mulig- og mangfoldiggjort AR markant. Vi kan endnu ikke indsætte virtuelle modeller bag fysiske objekter, og GPS præcisionen kan udfordre enkelte brugsformer. Flere industrier arbejder kraftigt på at optimere disse områder.

Det handler primært om at løfte vores arbejde med byudvikling, skabe bedre inddragelse og forståelse. Vi kan, og skal, starte ved uddannelsesinstitutionerne, hvor værktøjerne allerede inddrages i dag. Vi er godt på vej, men vi vil se helt nye måder at tænke og arbejde mere visuelt og levende med byudvikling i den nærmeste fremtid.