Fakta

  • For at få en partnerskab mellem forskellige sektorer til at fungere er det helt afgørende, at der for alle parter er noget at komme efter. I partnerskabet mellem universitet, region og industri er motivationen således til stede hos alle parter.
  • Forskerne får mere forskning og flere forskningsmidler ud af det. De får desuden flere forskere ind i miljøet, fordi der kommer forskere fra industrien og sidder inde sammen med dem på universiteterne.
  • Partnerskabet løser nogle problemer i henhold til de kliniske problemstillinger, som bliver identificeret på sygehusene, og derudover kommer hele markedsføringen af regionen og håbet om at tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser.
  • Endelig får virksomhederne foreslået ideer til produkter, som kommer direkte fra dem, der ved mest om, hvad der er efterspørgsel efter, og hvordan det helt præcist skal udformes, og desuden får de gennem universiteterne adgang til fremtidig arbejdskraft.
     

I Nordjylland er regionen gået i partnerskab med Aalborg Universitet og 40-50 lokale virksomheder i form af et samarbejde inden for medicinsk forskning, der er unikt på verdensplan. Professor Lars Arendt- Nielsen er forskningschef på Aalborg Universitet og direktør for EIR, en organisation, der netop er blevet lanceret for at udbrede kendskabet til dette helt særlige setup, og han forklarer, hvorfor partnerskabet er kommet i stand. ”Udgangspunktet er, at man har identificeret en række forskningsmæssige og kliniske kompetencer på universitetet og på hospitalerne. I første række er det således en måde, hvorpå man kan få forskningen herfra ud til patienterne, idet vi samarbejder med regionen og den lokale industri. Men det helt primære fokus er at få regionens kompetencer på det her område, og hele regionen som sådan, markedsført internationalt med henblik på at få skabt nye partnerskaber og tiltrække mere videnstungt erhvervsliv. Det gør vi ved at fokusere på nogle områder, som har stor appel hos den medikotekniske industri, som arbejder med udstyr, og hos lægemiddelsindustrien – og det er en ny tilgang.”

Udenlandsk interesse for dansk medikologi

Partnerskabets særlige kompetence ligger inden for det, man kalder kliniske afprøvninger, og Lars Arendt-Nielsen forklarer således, at EIR går ud på at markedsføre partnerskabet som tilbydende ét stort testsite. ”Vi har Danmarks største medikologiske testcenter. Vi har et patientgrundlag på omkring 600.000 personer og med universitetets og sygehusenes kompetencer, er det et ganske unikt samarbejde internationalt,” siger han og fortæller, at der også allerede, næsten inden projektet er lanceret, har været henvendelser fra udlandet. ”Vi har allerede underskrevet den første samarbejdsaftale med en stor japansk farmaceutisk virksomhed, som gerne vil være en del af det, vi laver her.”

Klinisk kobling til universitetsforskning

Kjeld Lisby er Innovationschef fra Forskningens Hus på Aalborg Sygehus. Han fortæller, at det for dem også især handler om, at koble den kliniske forskning, som er meget tæt på patienter, sammen med universitetets grundforskning. ”På den måde sikrer vi, at der bliver forsket i noget, som gør gavn. Resultaterne kan vi så få ud til patienterne via erhvervslivet, som til gengæld ved, at ideen til produktet kommer fra nogen, der arbejder med sagerne, og som har en stærk viden på feltet, og derfor ved, at der er et reelt marked. Det betyder, at virksomhederne kan føle sig sikre på, at der er penge i, og det er en stærk kombination. Det hindrer også at benene kommer for langt fra jorden, så det ikke bare bliver ideer, men at de er rodfæstet i erfaring,” siger han.