Stadigt strammere grænser for ”Gult kort” nødvendiggør dog, at antibiotikaforbruget vurderes endog meget kritisk, og at der tænkes i forebyggelse frem for behandling. Forebyggelse kan enten iværksættes over en bred kam i form af generelle forbedringer af f.eks. management, eller der kan arbejdes mere specifikt med at forebygge de enkelte sygdomme, som bidrager til medicinforbruget. Til den specifikke forebyggende indsats er brug af vacciner et indlysende værktøj.

En stor del af det antibiotika, der anvendes i dansk svineproduktion, bruges til behandling af mave-tarmlidelser hos smågrise, ofte forårsaget af Lawsonia-bakterien. Forekomsten af PCV2-virus i Danmark har også nødvendiggjort et øget antal antibiotikabehandlinger hos både smågrise og slagtesvin – ikke fordi PCV2-virus i sig selv kan kureres med antibiotika, men fordi smittede grise bliver svækket, så de er mere følsomme for bakterieinfektioner. Både Lawsonia og PCV2-virus findes i rigtig mange danske besætninger, og døjer man med et antibiotikaforbrug, der ligger i den høje ende, er vaccination mod disse to sygdomme absolut værd at overveje. For en mindre gruppe af producenter vil det også være relevant at vaccinere grisene mod eksempelvis ondartet lungesyge.

Hvor meget skal der vaccineres?

Dansk svineproduktion roser sig - med rette! - af et relativt lavt forbrug af antibiotika, men at det kan lade sig gøre at ligge endnu lavere, ses ved en sammenligning med vore svenske naboer. En af de ting, der adskiller dansk og svensk svineproduktion er, at svenske svineproducenter vaccinerer langt mere end danske. I Sverige vaccineres op mod 90% af smågrisene mod PCV2, og 20% af grisene vaccineres også
mod Lawsonia. De tilsvarende tal for Danmark er henholdsvis 65% og 8%! At vaccinationerne har en effekt på forbruget af antibiotika, kan ses ved at følge de årlige rapporter over antibiotikaforbruget, som i Sverige udarbejdes af Svarm (Swedish Veterinary Antibiotical Resistance Monitoring).

Billedet er klart, når man følger historien om PCV2: Sygdommen slog for alvor igennem i Sverige fra 2003-2004, og dette afspejlede sig tydeligt i antibiotikaforbruget. Men i modsætning til herhjemme blev vaccinerne straks taget
i brug, da de var til rådighed fra slutningen af 2008. I den årlige Svarm-rapport fra 2010 konkluderes det, at svineproducenternes håndtering af PCV2, herunder vaccination, har en stor del af æren for, at forbruget ikke forblev på det høje niveau, man kunne se i 2007, og at det er reduceret kraftigt efterfølgende, som det fremgår af søjlediagrammet.

I Danmark vaccineres som nævnt mindre, men brugen af vacciner er dog øget betydeligt. Nedenstående graf viser en stigende anvendelse af vacciner til svin. Vacciner mod PCV2 er inkluderet i gruppen ”Systemiske, virus”. I den nyeste DANMAP rapport konkluderes det, at brugen af vacciner i dansk svineproduktion har en stor del af æren for den faldende mængde antibiotika, der anvendes til svin. Vi er altså rigtig godt på vej, men sammenlignet med Sverige er der stadig plads til forbedring!

Hvad sker der med antibiotikaforbruget i den enkelte besætning?

En række undersøgelser har vist, at besætninger, der starter et vaccinationsprogram, efterfølgende kan reducere deres forbrug af antibiotika og samtidig forbedre deres produktivitet. Senest har en undersøgelse fra en forskergruppe i Østrig sammenlignet forbruget af antibiotika før og efter et program, hvor 75 besætninger begyndte at vaccinere grisene mod PCV2, enten i farestalden eller ved fravænning. Data for antibiotikaforbrug viser, at de rene slagtesvinebesætninger reducerede deres forbrug med gennemsnitligt 67%. For de integrerede besætninger var reduktionen mindre udtalt, men det kan skyldes beregningsmetoden, idet forbruget blev beregnet pr. kilo dyr, hvorfor søerne i de integrerede besætninger talte uforholdsvis meget i regnskabet. Antibiotikaforbruget med og uden vaccination er vist nedenfor.

Det er meget vigtigt at huske på, at den forventede reduktion af antibiotikaforbruget gælder for den enkelte besætning. Med andre ord: Hvis en besætning kører et vaccinationsprogram til smågrisene, eksempelvis mod Lawsonia, vil denne besætning have et antibiotikaforbrug, der er lavere, end hvis
besætningen ikke brugte vaccinen. Men besætningen vil ikke nødvendigvis have et antibiotikaforbrug der er lavere end naboens, hvad enten naboen vaccinerer eller ikke vaccinerer.

Man kan ikke umiddelbart sammenligne vaccinerede og uvaccinerede besætninger og forvente et lavere forbrug af antibiotika i de vaccinerede. De producenter, der vælger at investere i et vaccinationsprogram til deres smågrise gør det selvsagt, fordi de har et problem med en infektion, der ikke kan kontrolleres. Måske er staldanlægget nedslidt og svært at rengøre mellem holdene, eller måske gør staldens dimensionering i forhold til holdstørrelsen, at der ikke kan praktiseres alt-ind alt-ud, og man er nødsaget til at blande grise af forskellig alder. Faktorer der kan gøre, at smitte med forskellige sygdomme holdes ved lige og kun kan kontrolleres ved vaccination, men samtidig faktorer, der uanset vaccination kan medføre, at besætningen må anvende antibiotika for at kontrollere de øvrige smitstoffer, der findes i grisene. Derfor kan en overordnet sammenligning af antibiotikaforbrug mellem besætninger være misvisende.

Kan det så betale sig?

Danske svineproducenter er som bekendt ikke kun under pres med hensyn til antibiotikaforbrug, men også økonomisk. Derfor giver det ikke mening for producenterne at bruge vaccination som værktøj til at nedsætte antibiotikaforbruget, hvis det ikke kan løbe rundt økonomisk. Heldigvis er det vist mange gange, at vaccination af smågrise betaler sig, hvis smitten findes i besætningen.

VSP lavede allerede i 2009 en såkaldt metaanalyse af de afprøvninger, der er lavet med vaccination mod PCV2, og analysen viste med al tydelighed, at PCV2-vaccination betaler sig! De vaccinerede besætninger fik reduceret dødeligheden hos både smågrise og slagtesvin med gennemsnitligt 50%, hvilket i sig selv betalte udgiften til vaccination og i de fleste tilfælde en del mere. Oven i denne gevinst sås også en forbedring af tilvæksten, denne effekt var størst i slagtesvinebesætningerne. For Lawsoniavaccinen, som i parantes bemærket er noget billigere end PCV2-vaccinerne, er økonomien
ved vaccination også undersøgt af VSP, og også for denne vaccine viste den økonomiske beregning, at vaccinens pris tjenes hjem via de produktivitetsforbedringer, der opnås hos vaccinerede grise. Lawsoniavaccinerede grise havde lavere dødelighed, højere tilvækst, mindre spredning og reduceret medicinforbrug, og værdien af disse forbedringer modsvarede vaccinens pris.