Bertel Hestbjerg er 15. generation i familien, der driver gården St. Hestbjerg. Inden han overtog gården i 1995 fra sin far, havde han ellers nået at beslutte sig for, at han ikke skulle være landmand.

”Jeg oplevede meget negativitet omkring det at være landmand. Både i forhold til dyrevelfærd og miljøet. Jeg har også svært ved at tro, at vi i Danmark kan blive ved med at konkurrere med andre lande kun på prisen på konventionel griseproduktion,” siger Bertel Hestbjerg og fortsætter:

Jeg så, at der var en positiv fortælling i friluftsgrisene og et produkt, som jeg selv troede på.

”I min optik skal man være virkelig dygtig, for at køre en konventionel griseproduktion, og så dygtig tror jeg ikke, jeg er. Derfor besluttede jeg mig for at arbejde med noget andet.«

Frilandsgrisen gjorde forskellen

Han valgte at begynde på en uddannelse som agronom på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i København og under uddannelsen tog Bertel et år fri fra studiet, hvor han dels arbejdede med undervisning på Vejlby Landbrugsskole i Aarhus og dels på en gård ved Viborg, hvor de havde frilandsgrise. Denne produktionsform var ny i Danmark på tidspunktet og virkede tiltrækkende på ham. Snart begyndte tankerne om en fremtid som praktisk landmand at tage form.

”Jeg så, at der var en positiv fortælling i friluftsgrisene og et produkt, som jeg selv troede på. Både i forhold til daglig arbejdsglæde og mulighed for dynamisk produktudvikling, samtidig med at det potentielt kunne blive en god forretning,” siger Bertel Hestbjerg.

I konventionel griseproduktion er tingene sat i system, det er nærmest en fabrik, hvor byggeklodserne er givet på forhånd.

Overvejelserne førte til, at Bertel Hestbjerg efter endt studie overtog familiegården St. Hestbjerg og påbegyndte en produktion af frilandsgrise. Ønsket om en dynamisk arbejdsplads med rum til andet end praktisk arbejde har ført til, at Bertel i dag er ejer af Danmarks største produktion af økologiske grise.

»I konventionel griseproduktion er tingene sat i system, det er nærmest en fabrik, hvor byggeklodserne er givet på forhånd. Når du snakker friland og økologi, er der ikke så meget, der er opfundet. Eller også er det helt nyt. Det giver et rum til at arbejde med at forny konceptet og finde sin egen måde at gøre tingene på,” siger Bertel Hestbjerg.

Wellness-grisen er på vej

I øjeblikket har Hestbjerg tre gårde med samlet knap 2.000 økologiske søer. Den mindste af de tre gårde har fokus på udvikling og afprøvning af nye koncepter.

”Den økologiske svineproduktion kører nu, og det giver os mulighed for at fokusere på udvikling af forretningen og konceptet. Det er samtidig med til at gøre arbejdslivet mere dynamisk og sjovt,” siger Bertel Hestbjerg.

På den mindste gård er der blevet plantet skov af popler, frugt- og grantræer, hvor grisene kan gå rundt og rode i jorden og grave jordskokker op. Samtidig er der sørget for et sjovere miljø for grisene i staldene. En slags wellness-gris, som Bertel Hestbjerg kalder det.

Fra den 1. oktober kan forbrugere købe kødet under navnet ’Poppelgrise fra Hestbjerg’ i en lang række dagligvarebutikker i Danmark.

Når du arbejder med friluftsgrise, er du tvunget til at finde ud af, hvordan grisene tænker, føler og agerer i det fri, hvis du vil planlægge og tilrettelægge produktionen.

”Det er vores helt eget koncept og eksperiment, og så må vi se, hvordan forbrugerne tager imod det, men jeg tror, at der er danskere nok, som værdsætter dyrevelfærd og økologisk kød så meget, at de vil betale lidt ekstra for det,” siger Bertel Hestbjerg, der også er medstifter af virksomheden Organic Pork, som står for slagtning og salg af grisene fra Hestbjerg Økologi.

En god følelse i maven

Det startede med en positiv fortælling om økologi, man kunne dele med forbrugerne, men med tiden har det udviklet sig til mere, siger Bertel Hestbjerg.

”Når du arbejder med friluftsgrise, er du tvunget til at finde ud af, hvordan grisene tænker, føler og agerer i det fri, hvis du vil planlægge og tilrettelægge produktionen. Efter noget tid bliver man klar over, at det ikke kun for egen skyld, at man skal give grisene de her rammer. Man får lyst til at give den livskvalitet til grisene, for man ser, hvor stor en forskel, det gør for dem. Det er rart at stå op til,” siger Bertel Hestbjerg.