Antibiotika har længe været en central del af den danske svineproduktion som et middel til at bekæmpe de sygdomme, der måtte opstå i svinebestandene.

I april 2015 fulgte imidlertid et krav fra regeringen om en 15 procents reducering af forbruget af antibiotika til svin frem til 2018.

Hvis man vil undgå sygdomme, er det vigtigste at opretholde en god hygiejne.

En opgørelse fra Fødevarestyrelsen viser, at det i 2015 lykkedes de danske svineproducenter at sænke deres samlede forbrug af antibiotika med 5,2 procent. I takt med at antibiotikaforbruget falder, er det imidlertid nødvendigt med en stor indsats på andre områder for at holde sygdomme i svinebestandene nede.

God hygiejne er centralt

En af landets største svineproducenter, Peter Kjær Knudsen, der ejer flere gårde på Sjælland, fortæller her om, hvad han gør for at holde sin bestand rask.

”Hvis man vil undgå sygdomme, er det vigtigste at opretholde en god hygiejne. Vi gør konstant rent og sørger for, at svinene ikke udsættes for smittefare,” siger Peter Kjær Knudsen.

Et andet centralt element i den strategi er at sørge for, at søer, som avler smågrise, ikke påvirkes af andre dyr. Det indebærer blandt andet, at man på et tidspunkt fjerner smågrisene fra moderen.

”Når smågrisene er fire uger gamle tager vi dem fra soen og flytter dem til en anden gård i nærheden. De små grise har soens immunitet mod sygdomme de første 3 til 4 uger. Derefter mister de den gradvist og bliver modtagelige for sygdomme, som kræver meget medicin. Ved at fjerne grisene fra den ejendom, søerne er på, undgår man tilbagesmitning til soen af disse sygdomme, så soen kan holdes sygdomsfri,” forklarer Peter Kjær Knudsen.

Hårdt arbejde og lidt held

Også mennesker beskyttes der imod. Hvis man har opholdt sig i en stald, er der minimum 12 og helst 24 timers karantæne, før man kan komme på besøg i en anden stald. Og der skal skiftes tøj.

På trods af alle foranstaltningerne er det dog umuligt helt at gardere sig mod sygdomme i svinebestanden, fortæller Peter Kjær Knudsen.

Det kræver noget held at holde sygdomme nede, for der findes mange smitteveje.

”Det kræver noget held at holde sygdomme nede, for der findes mange smitteveje. Eksempelvis fra andre dyr som katte, rotter og mus. Vi sørger for at sætte kasser med gift op, men man kan ikke helt undgå sygdomme, og derfor er der stadig behov for antibiotika i svineproduktionen. Der vil altid opstå akutte sygdomme,” siger han.

Flere tiltag

Der er heldigvis også andre måde til helt at undgå specifikke sygdomme.

”Nogle sygdomme vaccinerer vi mod. Især lungesygdomme er en stor medicinsluger i svineproduktionen,” fortæller Peter Kjær Knudsen og fortsætter:

”Derudover køber vi kun søer ind fra besætninger, som er erklæret fri for sygdomme. Vi bruger SPF, som er en instans, der holder styr på sundhedsstatussen i de danske svinebestande.”

Raske dyr er alfa og omega

Det er naturligvis ikke gratis at vaccinere og holde et højt hygiejneniveau i staldene, men det er en nødvendighed, mener Peter Kjær Knudsen.

”Gevinsten er langt større end udgiften. Den største gevinst er at have raske dyr. Det er alfa og omega. Det kan blive rigtigt dyrt på lang sigt, hvis man sparer på kort sigt,” siger han.

En rask svinebestand er ikke kun lig med fraværet af sygdom. Det fører også andre fordele med sig.

”Raske svin har en bedre frugtbarhed, og der er færre spildte foderdage, hvilket vil sige, at foderforbruget er lavere, hvis svinene er sunde. Det kan helt sikkert godt betale sig. Det er mit indtryk, at man vil kunne holde sygdomsniveauet lavt ved at holde hygiejneniveauet højt. Det er vi rigtig gode til i Danmark, og det skal vi blive ved med at efterstræbe,” siger Peter Kjær Knudsen.