Husk at læse Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening besvarelse også. Tryk blot på hans navn nedenfor.

  • Hans Aarestrup, direktør for Bæredygtigt Landbrug
  • Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening
Hans Aarestrup, direktør for Bæredygtigt Landbrug

Hans Aarestrup, direktør for Bæredygtigt Landbrug

1) Hvad kan landbruget selv gøre for at rette op på den økonomiske krise i branchen?

Dansk landbrug skal opføre sig økonomisk rationelt - og det har man jo gjort ved at give efter for konstant effektivisering. Svin skal vokse mere for mindre, køer skal give mere mælk – hele tiden skal vi øge indtjeningen ved at blive mere effektive. Samtidig slås vi med overproduktion til for dårlige priser. Der er selvfølgelig huller, som nicheproduktioner, men for den brede almindelige bondestand, er der ikke andet at gøre end at optimere sin drift. De har bare ikke råd til de gode investeringer, som i virkeligheden optimerer bedriften. Der er f. eks. ikke råd til en ordentlig mejetærsker, som kan spare på kronerne per hektar og ikke kræver stadige reparationer. Landmændene er tvunget til at nøjes og samtidig løbe stærkere.

2) Hvilke tiltag kan fra politisk hold bidrage til et økonomisk sundere landbrug?

Vi har en selvforsyningsgrad i EU på 110 %, hvor de sidste 10 % sætter prisen. Så vi ender med at sænke prisen til vi må smide håndklædet i ringen.
Man kunne overveje, som med ophugningsordningerne i fiskeriet, at man gik ud og sagde, nu betaler vi nogen for at holde op med at fiske. For vi er jo i konkurrence med USA, Sydamerika osv. om eksporten, og deres produktionsomkostninger er alt andet lige bare lavere. Men med en balance i EU eller et lille overskud på et par %, så ville prisen i EU være bedre. Et overskud på det nuværende niveau gør os for afhængige af ustabile eksportmarkeder.

Dernæst er der en stribe initiativer man kunne gøre sig ift. rammevilkårene i Europa. Det fremmer på ingen måde vores konkurrencevilkår, at vi er pålagt så mange skatter og afgifter i forhold til vore naboer, som er politisk bestemt – og derfor kunne fjernes i morgen. Vores miljøregulering skal gentænkes, så vi får lavet et system, der er omkostningseffektivt. Vi har haft et utroligt blik for at sænke landbrugets miljøbelastning uanset til hvilken pris. Alle andre afvejninger i samfundet bliver ikke gjort uanset til hvilken pris. F.eks vil vi gerne have færre trafikdræbte, men derfor sætter vi jo ikke fartgrænserne ned til 10 km/t på alle veje, for så ville samfundet gå i stå – og det er lidt det, man har gjort med landbruget uden at overveje konsekvenserne af det.

3) Vil ændringer i forbrugernes indkøbsvaner kunne hjælpe i landbruget, i så fald hvilke? 

Det er ikke fordi, forbrugerne ikke er indkøbsbevidste, men de mangler konsekvens i deres valg af fødevarer. For mange har en holdning til, hvad de putter i munden, men når vi kigger på realiteterne og i forhold til den politiske dagsorden - så bliver der solgt både meget udenlandsk kød og grøntsager, selvom man ved, at til udenlandsk kød, er der brugt mere antibiotika for at opfostre dyrene, og undersøgelserne siger, at der er færre pesticidrester i danske grøntsager. Så hvis forbrugerne ville noget, så gør de ligesom de svenske forbrugere, der køber svensk, så gjorde danskerne det, at de købte danske varer i stedet for polsk, hollandsk osv.

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening

1.    Hvad kan landbruget selv gøre for at rette op på den økonomiske krise i branchen?

Landbruget er for en stor dels vedkommende havnet i en spiral, hvor hver gang man effektiviserer og presser lidt flere kilo korn ud af marken, lidt flere koteletter ud af staldene og lidt mere mælk i tanken, så efterfølges det af faldende priser i markedet. Værdien bliver langsom, men sikkert presset ud af varerne, og i dag koster konventionel mælk mindre end postevand i butikkerne. Landbruget kan bryde ud af denne spiral. Men det kræver, at man retter produktionen mod varer af højere værdi. Varer, som forbrugerne herhjemme og på vores vigtigste eksportmarkeder er villige til at betale mere for, fordi de også for dem har en højere værdi. Et godt eksempel er økologi, hvor landmanden får en bedre og mere bæredygtig pris for en vare uden rester af sprøjtegifte, unødige tilsætningsstoffer og som er produceret med størst mulig hensyn til natur, miljø og dyrevelfærd. Klimavenlige fødevarer kan nævnes som et andet eksempel, som i nær fremtid vil tilføre varerne merværdi og være et vigtigt konkurrenceparameter. Dansk landbrug kan ikke leve af at producere billige bulkvarer i konkurrence med lavindkomstlande. Dansk landbrug kan kun leve af at producere højværdivarer.

2.    Hvilke tiltag kan fra politisk hold bidrage til et økonomisk sundere landbrug?

EU's landbrugspolitik skal ændres, så negative eksternaliteter afspejles i produktpriserne, og landmændene får egentlig betaling for fælles goder i form af rent drikkevand, frugtbar jord til kommende generationer, fødevarer uden sprøjtemiddelrester, husdyr uden antibiotikaresistens, rig, robust natur og adgang til landbrugslandet. På den korte bane er der behov for at etablere en statslig jordbrugsfond, som kan opkøbe ejendomme og udbyde dem til forpagtning. Det vil gøre det muligt for konkursramte landmænd at komme ud af deres gæld og gøre det muligt for nye unge landmænd at komme ind i landbruget.

3.    Vil ændringer i forbrugernes indkøbsvaner kunne hjælpe landbruget, i så fald hvilke?

Det gør de allerede. Den kraftigt stigende efterspørgsel på økologi både i hjemlige supermarkeder, i foodservicesektoren og på eksportmarkederne rykker i disse år rekord mange konventionelle landmænd over i økologien, hvor de ser bedre muligheder for at skabe sig en bæredygtig indtægt. Det økologiske marked lokalt, nationalt og globalt er i vækst og har været det længe og det er med til at trække landbruget i en retning, hvor varerne kan sælges til en højere pris, og hvor der ikke ligger efterregninger gemt til fremtiden i form af diverse miljøomkostninger, pesticidforurening af grundvand, antiobiotikaresistens mv. Samtidig ser vi en klar tendens til, at de mest økologibevidste forbrugere også køber og spiser markant mindre kød. Dansk landbrug er i dag meget, meget husdyrtungt og der producere fem gange så mange grise årligt, som vi er borgere. Et forbrugerryk i retning mod mindre kød og mere grønt i klimaet, dyrevelfærdens og sundhedens tegn, vil også kunne være med til at trække landbruget væk fra en intensiv, konventionel, animalsk produktion, som med al tydelighed har svært ved at forrente investeringer endsige aflønne den konventionelle landmand, som det ser ud i dag.