Med de nye regler for brug af antibiotika, er det forventningen, at et mindre forbrug også kan være med til at reducerer risikoen for udvikling af resistens hos mennesker.

Formanden for Dyrlægeforeningens sektion for svin, Kristian Viekilde, er positiv over for, at de nye regler tillader differentiering.

Det er et problem, at man bliver ved med at reducere de samlede grænseværdier for hvor meget antibiotika, der kan anvendes.

"Vi er glade for, at differentieringen er blevet til virkelighed. Det var min ide at indføre det differentierede eller intelligente gule kort, for at kunne beholde så meget ”værktøj i værktøjskassen” som muligt. Med dette system adfærdsregulerer vi brugen af antibiotika", siger Kristian Viekilde.

Han mener dog, at der er plads til forbedringer, da man kun har udvalgt nogle ganske få typer af antibiotika og reguleret dem.

"Det adfærdsregulerer nok en smule. Men i stedet burde man risikovurdere alle typer antibiotika, for at kunne undersøge, hvor stor en indvirkning de har på folkesundheden og multiresistens hos mennesker", siger Kristian Viekilde.

Men hvor Kristian Viekilde er glad for det nye differentierede gule kort, er han dog noget mere skeptisk over for de reducerede grænseværdier for antibiotika.

"Det er et problem, at man bliver ved med at reducere de samlede grænseværdier for hvor meget antibiotika, der kan anvendes. Konsekvenserne af de fortsat faldende grænseværdier er en underbehandling af dyrene. Vi skal regulere på afledt resistens og ikke på bevidstløse normer for mængde", siger han.

Underbehandling vil primært være i form af lavere doser og kortere behandlingsforløb, der traditionelt set har det med at give mere resistens.

"Det vil sige, at man går og tror, man behandler mindre og bruger mindre målt i kilo. Men i virkeligheden kan man risikere at skabe sig en ret stor resistenspukkel, fordi man ikke får slået alle bakterier ihjel", siger Kristian Viekilde.