Derfor har landbruget i generationer været en af de hovedmotorer, der har drevet det danske samfund frem. Sådan vil det også være fremover.

Ude på gårdene yder landmændene hver dag en indsats, der rækker til en plads i det globale førerfelt, når man måler på effektivitet, brug af ny teknologi og klimavenlighed.

Søerne i de danske stalde trives og får flere smågrise end søer de fleste andre steder i verden. Danske køer får noget af det bedste foder, der findes på markedet, og giver mere mælk end køer de fleste andre steder i verden.

Vores store andelsselskaber har udviklet sig til milliardforretninger med aktiviteter rundt på hele kloden. Ved hele tiden at udvikle nye produktionsmetoder, tage ny viden i brug og tænke i nye markeder, er det lykkes at øge omsætningen år for år, så vores mest fremtrædne mejeri- og slagterikoncerner i dag er at finde på listen over Danmarks ti største virksomheder.

Et par vanskelige år

Vi har med andre ord en stærk fødevaresektor, der kan konkurrere med de allerbedste og allerstørste i verden på både kvalitet og sundhed.

Når det er sagt, skal det ikke være nogen hemmelighed, at de seneste par år har været vanskelige for landmændene, uanset om de lever af at dyrke korn, avle svin eller malke køer. Rusland lukkede for godt to år siden for import af fødevarer fra EU, og kineserne skruede ned for mælkeindkøb, mens verdens kornlagre bugnede. Verdensmarkedspriserne gik i bund.

Det er heldigvis ved at ændre sig i positiv retning. Samtidig begynder Fødevare- og Landbrugspakken, som blev vedtaget tidligere i år, at virke, så landmændene får lidt mere luft i økonomien. Med landbrugspakken får landmændene lov at gøde lidt mere.

Nye tider

Alt i alt ser det ud som om, der er bedre tider i sigte. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi fremover vil have lige så mange landbrug, som vi har i dag. Udviklingen går mod færre, men større bedrifter. Sådan har det været så længe nogen kan huske, og sådan vil det formentlig fortsætte.

Jeg kan sagtens forestille mig, at færre landbrug vil betyde flere forskellige og lokale produkter på hylderne. Stordrift vil for nogle betyde, at landmanden får det økonomiske og tidsmæssige overskud, der skal til for at udvikle nye produkter til forskellige grupper af forbrugere.

Det ser vi allerede eksempler på med større mælke- og kyllingebedrifter, der ikke kun leverer til de store mejerier og slagterier men også bruger en del af produktionen til eksempelvis at lave egne kyllinger, ost eller mælk, som sælges i supermarkedet med gårdens navn på.

Det er ikke os i landbruget, der bestemmer, hvad vi skal producere i fremtiden. Det gør de forbrugere, som køber dansk mælk, havgryn, æg, bøffer eller brød til husholdningen. Uanset, om de fremover vil have flere af de gode, sunde madvarer, vi allerede kan købe, eller om de vil efterspørge fødevarer, hvis navne vi endnu ikke kender, er landbruget klar til at levere.