Dansk landbrug er igennem årene blevet presset af en relativ stram miljøregulering. Det har pålagt primærproduktionen mange ekstra omkostning og manglende indtjening. På den anden side har det også været et incitament til hele tiden at forny sig og optimere sin produktion. Og det er lige præcis her, at samspillet mellem landmand og maskinproducent har været essentiel.

Traditionelt er landmanden praktikeren, der med afsæt i sin hverdag og konkrete udfordringer, kan give værdifulde input til maskinproducenterne. En meget stor del af de produkter, vi i dag ser hos landmændene, har de selv direkte eller indirekte været med til at udvikle

Øgede eksportmuligheder

Miljø- og klimamæssigt har i stort set alle andre lande en noget mere lempelig regulering end Danmark. Det er dog et område under forandring. Stadig flere lande bevæger sig stille og roligt i retningen af en strammere lovgivning, hvilket åbner store eksportmuligheder for den danske agroindustri. I Danmark blev det i 2003 forbudt at bredsprede gylle, dvs. op i luften, som mange kender det fra ”gamle dage”. Det er teknologien blevet udviklet til, hvilket har været til gavn for landbruget, maskinproducenterne og ikke mindst miljøet. I Danmark har vi i mange år set gylle som en ressource, mens den i de fleste andre lande blot er et affaldsprodukt. Nu begynder flere tyske Bundeslande af stramme lovgivningen omkring gylleudbringning, hvilket forventes af brede sig til hele Tyskland og nabolande.

De danske kompetencer indenfor miljøteknologi er i det hele taget unikke, både indenfor maskiner, udstyr og rådgivning. Manglende størrelse er imidlertid en udfordring for mange agroindustrielle virksomheder, når de skal ud på de store og fjerne eksportmarkeder som eksempelvis Rusland og Kina. 80 procent af virksomhederne beskæftiger under 50 medarbejdere. Potentialet i at de danske virksomheder samles i mindre klynger, er stort. På den måde vil man være i stand til i højere grad at tilbyde hele koncepter, hvor klyngens medlemmer hvert bidrager med sit element. Det ser vi allerede i dag med Danish Farm Concept, der består af 6 virksomheder, som komplementerer hinanden.

Lys fremtid

Indenfor de kommende 15 år forventes verdens befolkning at stige med ca. 2 mia. Samtidig vokser den købedygtige middelklasse markant i andel. Der forventes således at komme en kraftig vækst i efterspørgslen efter kvalitetsfødevarer. De globale landbrugsarealer har kun særdeles begrænset potentiale til at blive større, så derfor skal og må fremtidens fødevarer produceres mere effektivt, under særlig hensyntagen til miljø og klimapåvirkningen, der skal reduceres.

I den sammenhæng har dansk landbrugsteknologi et innovationsmæssigt forspring, et forspring der bør udnyttes. Det kræver imidlertid, at innovationen fortsætter og tages til næste niveau. De agroindustrielle virksomheder skal blive bedre til at kombinere den praktiske innovation med forskningsverdenen. Det giver mulighed for, at ny viden, herunder også fra andre brancher, til implementeres og udnyttes i den fremtidige landbrugsteknologi, så Danmark kan bevare sin styrkeposition på området. Den digitaliserede verden åbner ligeledes nye muligheder, for erhvervet. Potentialet i at opsamle og anvende den store mængde data, der genereres i landbrugsproduktionen er stort og indtil videre kun begrænset udnyttet.
Så lad os udnytte vores erfaring til at tage skridtet ind i fremtiden – der er masser af muligheder for den danske agroindustri og den resterende del af fødevareklyngen.