Luftfart er heldigvis en konkurrenceudsat branche. Men dansk luftfart er presset og taber terræn. Der er dog løsninger på udfordringerne, siger Per Henriksen, chefkonsulent hos Dansk Luftfart. Han mener blandt andet, at man bør skæve til de lande omkring os, som vi er i konkurrence med. Nogle griber udfordringerne anderledes an, og det kan vi lære af.  Så inden vi i Danmark vedtager nye love og regler for luftfarten, bør vi tjekke effekten på vores konkurrenceevne. ”Faktisk er der ikke nok opmærksomhed på luftfartens meget store betydning for samfundsøkonomien. Et stærkt internationalt rutenet er helt nødvendigt for erhvervslivets udviklingsmuligheder. Det kræver direkte ruter og ikke mindst tilstedeværelsen af et netværksselskab, der skaber grundlaget for en netværkslufthavn. Derfor er der behov for en langsigtet strategi for branchen. Det er vi kommet med et udspil til, som vi håber politikerne ser positivt på,” fortæller Per Henriksen.

Behov for nabolandstjek

Som eksempel på, hvor et nabolandstjek kunne have været relevant, nævner Per Henriksen de nærmest eksplosivt forhøjede omkostninger til de mange security-tjek efter 9/11. Den øgede indsats er fornuftig nok, siger han, men de bør ikke udelukkende finansieres af erhvervet og de rejsende. ”I andre lande anerkender man, at det er en national opgave, fordi terrorisme er rettet mod samfundet og ikke luftfarten som sådan. Derfor må man dele omkostningerne,” mener han.  

Mange indsatsområder

Ifølge Per Henriksen skaber luftfarten mange indirekte arbejdspladser i form af reparationer af fly, underleverandører og turismearbejdspladser m.m., og luftfartsbranchen peger selv på en række områder, hvor der kan sættes ind for at forbedre vilkårene og rammerne. ”Det gælder internationalt, hvor flere målrettede luftfartsaftaler (open sky aftalerne) er vigtige, så erhvervslivet får nemmere adgang til visse områder – for eksempel Rusland. Danmark har stor gavn af flere af de rigtige bilaterale aftaler på det område. Det gælder også i luftrummet, hvor flere direkte luftkorridorer er målet, så flyene ikke skal siksakke så meget på deres flyvinger. Her er vi frontløbere i EU – gennem Naviairs samarbejde med Sverige i NUAC.

Effektive luftveje

Nationalt skal vi sørge for mere effektive infrastrukturer omkring alle lufthavnene i landet, så optageområderne optimeres. Endelig er der også uddannelsessiden, som er vigtig. Pilotuddannelsen er eksempelvis egenfinansieret, og det skaber bekymring om, hvorvidt man kan få piloter nok ind i ’fødekæden’, fordi unge mennesker tvinges til at stifte gæld på op mod 1 million kroner for at gennemføre uddannelsen. Hvis der blot kunne åbnes for statsgaranterede lån, ville vi være nået langt. Desuden er der mange efteruddannelsesaktiviteter, som er påkrævet i branchen, ikke mindst simulatortræning af piloter. Men vi mister megen forretning, fordi vi i modsætning til vores nabolande lægger moms på uddannelsesprisen Endelig er der teknologi og forskning, hvor der bør lægges en større indsats i bæredygtigt biobrændsel m.m. til flyvningen – også så vi i Danmark kan blive foregangsland med energirigtigt biobrændsel,” forklarer han.

Begyndende politisk opmærksomhed

Mens togdriften har stor politisk opmærksomhed, er det modsat for luftfarten. Om det skyldes, at jernbanen er på finansloven, er svært at sige, men det betyder helt sikkert noget for det politiske fokus, mener Per Henriksen. Han ser dog positive tegn på øget politisk interesse for luftfarten. I de senere år har vi blandt haft Luftfartsudvalget og flere politiske initiativer, som viser lydhørhed. ”Man tænker nok, at luftfarten er et liberaliseret erhverv, så det regulerer nok sig selv. Det gør det nok også, men spørgsmålet er, om det regulerer sig derhen, hvor vi gerne vil have det og det bliver til gavn for Danmark,” mener han.