Af Stine Camilla Jensen

I 2017 udgav Regeringen en luftfartsstrategi for Danmark, som skal være med til at styrke grundlaget for, at der bliver etableret flere ruter og flere daglige afgange til og fra Danmark og internt i Danmark. Det vil øge Danmarks nationale og internationale tilgængelighed, som er til gavn for den økonomiske vækst, beskæftigelsen og sammenhængskraften mellem landsdelene. Det, at politikerne er opmærksomme på vigtigheden af luftfart, er, ifølge Per Henriksen, chefkonsulent hos Dansk Luftfart, utrolig positivt og vigtigt, fordi luftfarten har en enorm betydning for samfundsøkonomien. ”At der er kommet en langsigtet strategi for branchen, er både vigtigt og nødvendigt, fordi den moderne verden er mere dynamisk end nogensinde, og samtidig er luftfarten en vigtig brik for velstand,” fortæller han.

På trods af den udprægede positive vinkel, som luftfarten har på Danmarks samfundsøkonomi, beskæftigelse og øgede tilgængelighed, følger nogle udfordringer, som i stigende omfang er blevet aktuelle efter luftfartsstrategien er blevet lavet. Per Henriksen peger på tre centrale emner.

Luftfartens klimaaftryk

Per Henriksen nævner som det første klimaudfordringen, som man næppe kan komme uden om – og det har de heller ikke tænkt sig. ”Vi er meget opmærksomme på klimaspørgsmålet, og der er ingen tvivl om, at erhvervet skal påtage sig et ansvar for at finde bæredygtige løsninger. Så det arbejder vi også aktivt med,” fortæller Per Henriksen og fortsætter: ”Der er et stort fokus på f.eks. bæredygtigt biobrændstof til flyvningen, så vi i Danmark kan blive foregangsland med energirigtigt biobrændsel.”

Bedre balance i rettigheder

En anden udfordring vi ser, er den såkaldte forbrugerrettighedsforordning, som Per Henriksen mener, er kommet helt ud af balance, fordi bestemmelserne om kompensation ved forsinkelser og aflysninger har udviklet sig til en ren jagt på guld. ”Vi er glade for, at der er regler og kompensationer, og der skal selvfølgelig være en god beskyttelse for forbrugeren, ligesom selskaberne skal levere det, der loves. Men reglerne er kørt af sporet, og har mistet balancen fuldstændigt. Vi mener, at der er al grund til at få revideret den forordning,” uddyber Per Henriksen.

Selvfinansiering af pilotuddannelse er urimelig

Endelig er der også uddannelsessiden, som er vigtig men ligeledes udfordret. Pilotuddannelsen er stort den eneste uddannelse, der er selvfinansieret, og det kan ifølge Per Henriksen have den konsekvens, at det udelukker potentielt rigtig dygtige piloter, der ikke kan skaffe finansiering. Det synes vi er urimeligt. Derudover skaber det bekymring om, hvorvidt man kan få piloter nok, fordi unge mennesker tvinges til at stifte gæld på op mod 1 million kr. for at gennemføre uddannelsen. Derfor bør staten påtage sig et større ansvar, f.eks. ved at åbne op for statsgaranterede lån, eller ved at etablere en fuldt offentligt finansieret pilotuddannelse på lige fod med alle andre uddannelser. ”Der er i hvert fald en statslig forpligtelse her”, siger Per Henriksen.

 

Luftfarten i tal

Luftfarten bidrager med op til 100 mia. kroner til dansk BNP via sektorens direkte, indirekte, inducerede og katalytiske bidrag. Dette bidrag svaret til 5,4 % af BNP.

Omkring 150.000 danske arbejdspladser understøttes af luftfarten og sektorens bidrag til Danmarks internationale tilgængelighed.

Luftfarten bidrager med 43 mia. kroner til dansk BNP via sektorens direkte, indirekte og inducerede bidrag.