Af Stine Brondbjerg

Hvad kan New York, Bejing og Rotterdam lære af Københavns Kommune? En hel del, når det kommer til at sikre byerne mod store mængder af regnvand, der, som konsekvens af de fortsatte klimaforandringer, vil ramme verden over:

”Vi oplever en stor interesse fra andre storbyer, der også er udfordret af de mere ekstreme vejrforhold. Til at begynde med var det Rotterdam, der kontaktede os, og sidenhen er vi blevet bedt om at dele vores erfaringer med en række andre storbyer, der samarbejder på tværs, f.eks. New York og Washington,” siger Jan Rasmussen, der er projektchef i Københavns Kommunes Teknik-og Miljøforvaltning.

Ideen er på sigt, at nogle at de danske firmaer, der har hjulpet Københavns Kommune med den samlede klimatilpasningsplan, skal kunne sælge løsninger til andre storbyer.

Trygge at bo og investere i

Det unikke ved Københavns Kommunes plan er, at den tager højde for de samlede udfordringer og blandt tænker klimatilpasning ind i byudviklingen:

”Byen skal være tryg at bo, men det er i ligeså høj grad et spørgsmål om, at gøre byen tryg at investere i. Det er nemlig et konkurrenceparameter, at de ejendomme, der bliver investeret i, ikke bliver ødelagt af vejrhændelser og skyller væk ved næste skybrud,” siger Jan Rasmussen.

Han mener, at Københavns Kommune især er god til at planlægge langsigtet, og det vil spare kommunen store omkostninger:

”Tænk bare på metroen. Vi er nødt til at sikre, at den ikke kommer til at stå under vand, når et skybrud eller en stormflod rammer. Selvom det koster mange penge at skybruds- og stormflodssikre, så er det intet at sammenligne med de omkostninger, det vil koste i skader at lade være”.

Hvor tendensen tidligere har været, at gode forsikringer kunne beskytte byer mod skader ved ekstreme vejrforhold, så er det ifølge Jan Rasmussen indiskutabelt, at der skal klimatilpasses på et større plan.

Skybrud satte skub i planen

Forud for det stor skybrud, der ramte København i juli 2011, havde Københavns Kommune allerede skybrudssikring på dagsordenen:

”De første analyser blev indledt i 2007, og faktisk ramte det store skybrud i 2011 en måned før, den egentlige klimatilpasningsplan for København skulle behandles i borgerrepræsentationen. Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at netop det skybrud satte skub i skybrudsplanen, som blev endelig vedtaget og er blevet implementeret siden 2015”.

 

Sådan sikrer København regnvandet

To eksempler på regnvandshåndteringssystemer i byrummet er Tåsingeplads på Østerbro og Sankt Annæ Plads i Indre by. Begge områder er blevet bygget om og har nu en dobbeltfunktion. Til hverdag fungerer pladserne som grønne områder og legepladser i byen, og ved større regnskyl opsamler de byens vand.