Det danske vejnet er hårdt belastet, og de seneste år har de danske kommuner efter bedste evne forsøgt at bygge sig ud af problemerne med omfartsveje, ekstra motorvejsspor og tunneler. I Københavns Kommune har man imidlertid arbejdet med en helt anden tilgang, nemlig de såkaldte Intelligente Transport Systemer (ITS), der ved hjælp af dataindsamling skal få trafikken til at glide bedre. Det fortæller Mads Gaml, der er programchef for intelligente trafiksystemer i Københavns kommunes teknik- og miljøforvaltning.

Hvad nu hvis lastbilerne altid ramte en grøn bølge?

”Baggrunden for arbejdet med intelligent trafikstyring var faktisk, at der i 2013 blev vedtaget en klimaplan, der har som mål at København skal være CO2-neutral i 2025. Hvis det skal lykkes, kræver det en gennemgående omlægning af den måde, trafikken afvikles på i København i dag. En af de helt store syndere er f.eks. lastbiler, der rask væk brænder en halv liter diesel af, når de holder for rødt lys. Men hvad nu hvis man kunne sørge for, at lastbilerne altid ramte en grøn bølge?” spørger han retorisk. Løsningen er en bedre trafikstyring, og opsætning af trafikkameraer og sensorer på udvalgte vejstrækninger i København skal åbne døren for et meget bedre trafikflow for både cykler, fodgængere, busser og biler. ”Med en bedre overvågning af vejnettets belastninger, kan vi i langt højere grad styre slagets gang. Vi samarbejder med Vejdirektoratet, og kan derfor tidligt se, hvor der opstår kø eller forventeligt kan opstå kø, og så kan vi iværksætte de trafikprogrammer, der skal få trafikken til at glide bedre - for eksempel ved at lade et par specifikke lyskryds have grønt i længere tid,” siger Mads Gaml.

Gør cyklen attraktiv

Mens intelligent trafikstyring kan nedbringe både CO2-udledning og køretid, så tror Mads Gaml også på, at teknologien på sigt kan få nogle af byens mange billister over i cykelsadlen i stedet. ”Der flytter månedligt 1.000 indbyggere til København, og det vil alt andet lige betyde et øget pres på vejnettet. Det pres prøver vi dog at aflaste, ved at gøre de andre transportformer endnu mere attraktive. Hvis busserne sjældnere er forsinkede, bliver det et mere attraktivt alternativ, men vi har også mange spændende initiativer på vej til cyklisterne,” siger han og fortsætter. ”Et af de forsøg vi har i støbeskeen, er at øge trafiksikkerheden for cyklister og fodgængere i fem lyskryds i nattetimerne. I nattetimerne sænkes gadebelysningen med 50 procent med henblik på at spare på energien. I den periode vil de cyklister og fodgængere, som nærmer sig lyskrydsene blive detekteret og lysniveauet langs cykelstien og fodgængerområdet stige, sådan at cyklisterne og fodgængere bliver synlige for den øvrige trafik. Dette skal gerne få flere til at vælge at gå og cykle i nattetimerne.”