Om trafikselskaberne

Trafikselskaberne er selvstændige selskaber med en bestyrelse sammensat af politikere valgt af kommuner og regioner. Trafikselskaberne BAT, FynBus, Midttrafik, Movia, NT og Sydtrafik administrerer den kollektive trafik, som kommuner og regioner bestiller i deres område. Trafikselskaberne indgår kontrakter med private busoperatører om kørslen.

Velfungerende kollektiv transport er en forudsætning for attraktive byer, landområder og økonomisk vækst. Busserne er med til, at vejene ikke sander til i trængsel samt at vi kan komme på job – også i yderområderne. Kollektiv transport er en underskudsforretning. Udgifterne er synlige og bæres lokalt af kommuner og regioner– men når busserne er der, nyder alle godt af de mindre synlige gevinster. Investeringer i kollektiv transport er en god forretning for samfundet. Cowi har for trafikselskabet i Oslo og Akershus udregnet, at investeringer for 1,8 mia. norske kr. i kollektiv transport har samfundsnytte på 8 mia. Investeringerne gavner ikke kun eller primært brugerne af den kollektive transport. Bilisterne vinder 4,5 mia. pga. færre køer og kortere transporttid, og alle tjener på reduceret luftforurening og ulykkesrisiko samt at byerne ikke fyldes af p-pladser.

Bussen er en afgørende brik i den kollektive transport

  • Busser står for godt halvdelen af turene i den kollektive transport. På et år har trafikselskaberne 356 mio. påstigere – i snit tager vi bussen 63 gange om året. Som sådan er bussen er en afgørende brik i den kollektive transport, og trafikselskaberne forbedrer løbende den kollektive transport:
  • Grøn omstilling: Den regionale rute kører på biogas mellem Aalborg og Frederikshavn. I Odense indsættes hybridbusser. I København overrasker 12 m elbusser med rækkevidde op til 325 km. Der monteres avancerede luftfiltre og snart testes elbusser med lynladning ved stoppesteder.
  • Innovative udbud: Danmarks mest travle buslinje med 20 mio. årlige passagerer har netop været i udbud.
  • Resultat: C02-neutrale gasbusser, der reducerer udledningen af NOx og partikler med 72 og 33 procent.
  • BRT: Højkapacitets busser, der kører i egne baner eller på vej uden trængsel med deraf følgende kortere transporttid og øget komfort. I hovedstadsområdet udrulles løsningen under betegnelsen +Way.
  • Real-tid: Er bussen rettidig eller forsinket? Sydtrafik stiller f.eks.  oftere krav om, at nødvendig infrastruktur til real-tid er til stede i busser.
  • Fleksibel rutetilpasning: En bus er fleksibel og ruter kan let tilpasses. Det udnyttes bl.a. til forbedret betjening af Aabenraa Sygehus med direkte ruter fra Sønderborg og Haderslev.
  • Flextrafik og Den Samlede Rejse: Dækker de traditionelle busser der kører i rutenettet ikke, kan Flextrafik give mobilitet. Den Samlede Rejse er under udvikling og vil levere én indgang til planlægning, én betaling og én billet samt levere løbende informationer om rejsen, vejledning om skift mv.

Styrk tilbringertrafikken

28,5 mia. kr. er afsat til Togfonden. Timemodellen skal realisere én times transport mellem Esbjerg-Odense, Aalborg-Aarhus, Aarhus-Odense og Odense-København. Men kollektiv transport er andet end lyntog og rejser mellem større byer. Busserne skal bidrage til, at resten af landet får glæde af de store investeringer. Derfor må tilbringertrafikken styrkes, så borgerne let kan komme til og fra stationerne. 1/3 af togkunderne starter eller slutter med en bus eller lokalbane. Trafikselskaberne i Danmark ønsker, at de statslige buspuljer ændrer fokus og tilføres midler. Oprettelsen af en Tilbringerfond kan løfte tilbringertrafikken.