”Helt overordnet er energi og miljø områder, vi bliver nødt til at gøre noget ved. Fokus er generelt på at reducere vores energiforbrug, og der er helt aktuelt netop kommet en ny politisk energiaftale. Med Diplomuddannelsen i Energi og Miljø bliver man klædt på til, hvordan man som virksomhed kan gribe kravene og mulighederne an - også mht. arbejdsmiljø,” siger Michael Mast, der er studieleder for diplomuddannelsen på DTU Diplom.

Diplomuddannelsen i Energi og Miljø er en kompetencegivende videreuddannelse normeret til et studenterårsværk (60 ECTS-point):

  • Energi- og miljøledelse 10 ECTS
  • Arbejdsmiljøledelse 10 ECTS
  • Ledelse, kommunikation og teamrelationer 10 ECTS
  • Valgfrie moduler 15 ECTS
  • Afgangsprojekt 15 ECTS

Uddannelsen styrker de faglige kompetencer inden for bæredygtighed, energioptimering, bortskaffelse og ressourceanvendelse samt forurening og CO2-udslip, og henvender sig til værkførere, ingeniører i arbejdsmiljøafdelinger, maskinmestre hos bl.a. forsyningsselskaber m.fl.

”Hvis man sidder i en funktion med vægt på dele af fagområderne – f.eks. arbejdsmiljø - har man muligheden for fleksibelt at sammensætte sin egen uddannelse med de mest relevante kurser,” siger Michael Mast.

Energi og miljø hører til på ledelsesplan

For den enkelte virksomhed kan fokus på energi-, miljø- og arbejdsmiljø gavne strategisk, så fagområdet har sin berettigelse på direktionsgangen.

”Hvis man vil certificeres, så hjælper uddannelsen til på ledelsesniveau at håndtere de her ting: Hvor meget kan man spare ved at iværksætte omlægninger? Hvordan kommer man i gang, og hvordan holder man processen kørende? Det er en ledelsesuddannelse i, hvordan vi styrer energiledelse og arbejdsmiljø, og medarbejdere vil med uddannelsen være i stand til at drive den proces. Som leverandør vil der også ofte blive stillet krav, og med den blåstempling, en certificering giver, har man adgang til alle kunder,” siger Michael Mast.

Gevinster for virksomheden

Ved direkte energibesparelser er der selvsagt helt konkrete økonomiske besparelser at hente, mens gevinsten ved miljømæssige tiltag kan være lidt mere langsigtet, ved at man gennem omstillinger i produktionen får et bedre produkt og derved en konkurrencemæssig fordel. Der kan også være krav udefra, der tvinger processerne i gang.

”Hvis der er særlige myndighedskrav, så er der justeringer, man er nødt til at foretage. Men f.eks. CSR skal man faktisk også nu gøre rede for i årsrapporten, så fagområderne – både de ’bløde’ og ’hårde’ - er absolut relevante for virksomhederne,” påpeger Michael Mast.

DTU Diplom Center for Videreuddannelse: 35 88 51 00 // cv@diplom.dtu.dk