Af Joachim Kattrup

Drømmen om den fuldt digitaliserede byggeproces, hvor alle aktører fra bygherre til håndværker har fuld indsigt og kontrol, er stadigvæk ikke indfriet her mere end ti år efter myndighederne med IKT-bekendtgørelsen formulerede visionen om det digitale byggeri.    

Drømmen om det digitale byggeri

Siden IKT-bekendtgørelsen under Lov om offentlig byggevirksomhed trådte i kraft i 2007 har ambitionen været at digitalisere arbejdsgangene og informationshåndteringen i offentlige byggeprojekter. Idéen har været, at større byggeprojekter kunne styrkes og optimeres gennem en fælles digital platform, hvor alle involverede aktører – fra arkitekter, bygherrer, ingeniører, leverandører, materialeleverandører, håndværkere og driftsansvarlige - kunne dele informationer med henblik på en transparent og mere smidig projektledelse.

Et af værktøjerne til at indfri ambitionen er BIM, som er en arbejdsmetode og en platform til at digitalisere byggeprocessen i hele livscyklussen. BIM er altså både en model og en arbejdsmetode.

”Drømmen har været at digitalisere hele byggeprocessen og dermed give fuld transparens og kontrol over en byggeproces. Men jeg må nok også sige, at vi i praksis mangler en bid vej. Det er kun i de helt store byggeprojekter, at vi nærmer os. Potentialet er altså stadigvæk kolossalt, hvis vi kan få flere aktører til at være med,” siger Ekstern Lektor på DTU, Nicolaj Hvid.

Byggepladserne skal med

En af udfordringerne er, ifølge Nicolaj Hvid, at der mangler gode værktøjer og processer til at koble udførelsen på byggepladsen på de it-platforme, som understøtter BIM. Hvor de fleste rådgivere i dag benytter BIM til projekteringen mangler materialeleverandørerne og entreprenørerne stadig ofte at koble sig på den digitale proces i forbindelse med udførelsen.
                     
”BIM er oprindeligt udviklet som et værktøj til rådgiverne. Det betyder, at vi har fået meget mere kvalitet i rådgivningsmaterialet som følge af både et forbedret samarbejde rådgiverne imellem, men også på grund af de digitale redskaber til at kvalitetssikre projektet. Men vi har stadigvæk svært ved at få glæde af modellerne, når det gælder selve byggeprocessen og dermed det endelige overblik over f.eks. totaløkonomi, tidsplaner og kvalitet,” siger Nicolaj Hvid.

Hvem er dataansvarlig?

Teoretisk set kan BIM gøre det muligt at følge et byggeris livscyklus gennem hele værdikæden, altså fra idé til tegning og færdiggørelse. Ideelt vil den digitale bygningsmodel (BIM) være centrum for alle aktiviteter, materialer og processer, der sker i samarbejdet mellem de mange forskellige aktører, der indgår i et byggeprojekt.

I praksis vil BIM i langt højere grad kunne optimere og integrere samarbejdet mellem rådgivere og byggeplads og dermed styrke det tværfaglige samarbejde og skabe en langt mere LEAN arbejdsproces. Gennem bl.a. simuleringer af økonomi, forbrug, bæredygtighed, anvendte materialer og byggeprocesser gennem anvendelse af nye former for visualiseringer (Virtual Design & Construction (VDC)) er det muligt at effektivere hele projektet, hvorved både kvaliteten kan højnes, økonomien forudsiges og kvaliteten sikres indfriet med færre fejlmarginer. 

”Vi er faktisk i Danmark sammen med Finland nogle af de allerbedste i verden til at arbejde med BIM. Vi har et rigtigt godt udgangspunkt for at bringe BIM til næste niveau og få udnyttet potentielt endnu mere. En af udfordringer er ofte også, at det ikke altid er givet hvem i kæden, der er dataansvarlig. Når alle og vidt forskellige aktører skal arbejde sammen omkring en databaseret model, er det vigtigt at få helt tydeligt formuleret hvem, der har ansvaret for modellerne – ikke bare i forbindelse med design og specifikation men også gennem udførelsen,” påpeger Nicolaj Hvid.