Af Jesper Henning Pedersen

Alle parter i et byggeprojekt kan drage fordel af data i åbne standarder, der gør arbejdet smidigt og fleksibelt, men særligt for én gruppe er det essentielt.

”For bygherrerne, der skal have bygningerne i lang tid, er det en klar fordel med åbne standarder for at kunne tilgå data for bygningen efter opførelsen. Her giver det virkeligt værdi med tidsmæssig ubegrænset adgang til data,” siger Jan Karlshøj, der er næstformand i buildingSMART Nordic.

Men som det er i dag, ligger mange data - som f.eks. produktdeklarationer - i PDF-formater.

”Det er sådan lidt pseudo-digitalt med PDF, for hvis man alligevel stadig skal slå en værdi eller parameter op og taste ind i et andet system, så er det dødfødt. Hvis data ikke er defineret fra en åben standard, så skal man gætte sig til strukturen i filerne eller finde gammel software, der kan afvikle det. Og lykkes det ikke, vil værdifulde data mistes,” siger Jan Karlshøj.

Med åbne standarder undgår man at skulle bruge tid og energi på at genskabe data. Jan Karlshøj ser kunder og myndigheder som de mest oplagte til at skubbe til udviklingen.

”Et godt eksempel er Bygningsstyrelsen, der i projektkonkurrencer bruger et system, hvor filerne skal lægges op i åbne formater. Så verificerer de, om filerne og strukturerne er i orden, og på den måde kan et nok så godt bud blive afvist, hvis ikke formaliteterne er i overensstemmelse med kravene,” siger Jan Karlshøj.

Med konsolidering kommer udvikling

Åbne standarder kommer ikke ’af sig selv’, men kræver strukturændringer i byggebranchen.

”Bygherrerne har en klar mulighed for at påvirke. Større konsolideringer kunne også trække i den rigtige retning, så arkitekter og ingeniører arbejder i samme virksomhed. Tilsvarende hvis man har én entreprenør eller et konsortium for en hel entreprise fremfor 20-30 mindre aktører, der skal finde ud af at samarbejde kort tid om samme projekt. Det er et strukturelt problem,” siger Jan Karlshøj.

Han henviser til, at man i andre brancher har oplevet, at med konsolidering kommer udvikling.

”Store operatører er i stand til at gøre noget, men med en masse meget små virksomheder med hver deres vaner og kultur, så er det svært at nå til en konklusion om at gøre tingene markant anderledes,” siger han og tilføjer, at det også kunne ske som ’disruption’, hvor en ny spiller med en ny tilgang skaber transformationen til at bruge IT mere hensigtsmæssigt.

BIM som facilitator for digitalisering

”Jeg ser BIM som en hjælper, katalysator eller facilitator for øget digitalisering til fordel for bl.a. prissammenligninger og beregninger af bygningers og materialers energibelastning, og så er der en masse standardisering, der skal på plads først,” siger Jan Karlshøj.

På EU-niveau arbejdes der for at bruge samme standarder for produktdeklarationer inden for CEN.

”Standard produktdeklarationer giver en god mulighed for at få realtidsvurderinger af konsekvenserne for specifikke produkter ind i sin BIM, f.eks. i forhold til økonomi og bæredygtighed. Det er en oplagt potentiel mulighed, da man har teknikken, men blot mangler at kunne føre data ind på en smart måde,” siger Jan Karlshøj.

Internationalt fokus og certificeringer

Internationalt er der øget fokus på åbne standarder i arbejdet med BIM.

”Der er via EU’s konkurrenceregler kommet øget fokus på, at man ikke kan stille krav om, at data skal ligge i formater fra specifikke leverandører. Derfor er der en del offentlige instanser, der tænker nyt, og de åbne formater er en kærkommen måde at gøre det på,” siger Jan Karlshøj.

Det øgede fokus har åbnet op for certificeringer af brugere og organisationer i forhold til BIM, baseret på UK PAS1192 og buildingSMART standarder.

”Særligt i England, Norge og Schweiz er man i gang med forskellige certificeringer af bygherrer, rådgivere og entreprenører,” siger Jan Karlshøj.